I 1991 købte jeg forretningen Stof-Nyt i Nørregade 15 i Hirtshals. Butikken solgte på det tidspunkt garn og metervarer. Det var en tid, hvor der blev syet rigtig meget, og rigtig mange meter stof blev solgt til tidens store hit - flotte joggingdragter i glade farver.

Tiderne ændrede sig og i 2008 valgte vi derfor at satse på garn og patchwork stof og samtidig ændre butikkens navn til Ret og Vrang.

Efter mange gode år i Nørregade 15, fik vi behov for mere plads og vi flyttede over gaden til Nørregade 22 og de dejlige lokaler vi har i dag. Sortimentet har i den forbindelse ændret sig lidt så vi nu sælger garn, undertøj og badetøj.

Vi er to faste medarbejdere i butikken - foruden undertegnede har Sanne arbejdet i butikken siden 2000.

Venlig hilsen

Annette Bo Pedersen
Indehaver af Ret og Vrang